Waterland Private Equity Investments tilfører vækstkapital til The Cookware Company, en global producent og forhandler af keramisk køkkenudstyr.
The Cookware Company, der har hovedkontor i Drongen (Belgien), blev grundlagt af Jan Helskens, Wim De Veirman og Sam Liu i 2004. Selskabet har en omsætning på 400 mio. USD og har specialiseret sig i produktion og forhandling af sundt køkkenudstyr med keramisk belægning i USA, Europa og Asien-Stillehavsregionen. Selskabet har omkring 2.000 medarbejdere i tre produktionsanlæg (Sydkorea, Kina og Tyskland) og en række salgskontorer over hele verden. Selskabets produkter markedsføres under internationalt anerkendte brands som Greenpan og Blue Diamond, suppleret af lokale veletablerede brands som Royal Van Kempen & Begeer, Greenchef og BK.
The Cookware Company har i de seneste år opnået høj vækst takket være en markedsudvikling, der i høj grad har bevæget sig mod produkter med keramisk belægning, som er PFAS-fri og derfor har positiv indvirkning på både menneskers sundhed og miljøet. Selskabet er vertikalt integreret, fra produktion af belægning til produktion af færdigvarer og videre til salg til slutkunder, hvilket er unikt i markedet og danner grundlag for produkternes overlegne kvalitet. Grundlæggerne tiltrak Waterland som finansiel partner for at sætte skub i selskabets vækst; Waterland tilfører yderligere finansielle ressourcer og strategisk støtte. I den forbindelse vil selskabet styrke sin markedsledende position på det globale marked for keramisk køkkenudstyr gennem yderligere investeringer i sine online- og fysiske salgskanaler samt produktionsressourcer.
Det nuværende ledelsesteam, som Jan Helskens, Wim De Veirman og Sam Liu står i spidsen for, vil fortsat være aktivt i selskabet og give sin fulde støtte til selskabets væksthistorie i de kommende år.
Jan Helskens (bestyrelsesformand) og Wim De Veirman (CEO): "At tiltrække Waterland som partner er det næste logiske skridt i vores vækstudvikling. Waterland tilfører os ekspertise og den kapital, der er nødvendig for, at vi kan indfri vores ambitioner om at blive en ubestridt leder på det globale marked for keramisk køkkenudstyr."
Cedric Van Cauwenberghe, Managing Partner i Waterland Private Equity: "For Waterland passer investeringen i The Cookware Company perfekt ind i vores strategi om at investere i selskaber af høj kvalitet, som er i vækst og har en ambition om at blive ubestridte ledere på deres marked."
Transaktionen er med forbehold for sædvanlige betingelser for indgåelse, herunder at der opnås godkendelse fra de kompetente konkurrencemyndigheder.
Interesting link
- Austrian Private Equity & Venture Capital Organisation (AVCO)
- Belgian Venturing Association (BVA)
- British Private Equity & Venture Capital Association (BVCA)
- Bundesverband deutscher Kapitalbeteiligungsgesellschaften (BVK)
- Nederlandse Vereniging van Participatiemaatschappijen (NVP)
- Polskie Stowarzyszenie Inwestorow Kapitalowych (PSIK)
- Swiss Private Equity & Corporate Finance Association (SECA)
- Irish Venture Capital Association (IVCA)